Neonate babyalarm: 3 populære og fantastiske babyalarmer i 2024
Neonate babyalarmer er utrolig populære blandt børnefamilier, fordi de gør din hverdag meget nemmere. Mange forældre vælger Neonate babyalarmerne, fordi det er et kvalitetsprodukt, der er virkelig brugervenligt og nem at betjene. Der er ingen tvivl om, at du også bliver vild med disse smarte babyalarmer.
BC-5800D er en super babyalarm, som fås til en rigtig god pris. Babyalarmen får gode anmeldelser på Jollyroom og roses for at være anbefalesværdig og leve op til forventningerne. Denne babyalarm er en klassiker og et godt valg til prisen.
- Lang rækkevidde på 800 meter.
- Lav stråling.
- Batterikapacitet op til 200 timer.
- Genopladelige batteri med 2 års garanti.
- Viser temperatur og har temperaturalarm.
- Den har ikke timer, talk-back funktion og kan ikke parres med flere babyenheder.
- Monteringskit skal tilkøbes.
BC-6500D er en bedstsælgende og “bedst i test” (kåret i 2018) babyalarm, som har en fantastisk lydkvalitet, større display og fås med monteringssæt. Den kan parres med flere babyenheder, så den er perfekt til tvillinger eller flere børn sovende på samme tid.
- Testvindende og eksklusiv babyalarm.
- God rækkevidde og minimal stråling.
- Kan tilkobles op til 3 babyenheder.
- Har timer og talk-back funktion.
- Kan sættes fast på barnevognen.
- Størrelsesmæssigt er den ikke lige så lille og handy som BC-5800D.
Enestående og genial babyalarm med video. For mange forældre giver denne funktion ro, da du kan holde øje med dit barn. Ifølge anmeldelserne på Jollyroom fra andre forældre er babyalarmen alle pengene værd og en babyalarm i fantastisk kvalitet.
- Kan tilsluttes op til fire babyenheder.
- Kamera med zoom-funktion.
- Batteritid op til 25 timer.
- Talk-back.
- Forældreenhed har touchskærm.
- Der er ingen timer funktion.
Overvejer du at købe Neonate babyalarmer? Så er du bestemt ikke den eneste. Babyalarmerne fra Neonate er et stort hit, fordi de fungerer, som de skal. Babyalarmens funktioner er uundværlige, og derfor vil der altid være nogen i mødregruppe eller venner, der har nøjagtige disse babyalarmer.
I denne guide finder du en nærmere beskrivelse af Neonate babyalarmerne. Er du i tvivl om, hvilken babyalarm du skal vælge, kan du sammenligne mulighederne fra denne guide og vælge din favorit. Når du kender forskellene på babyalarmerne, kan du bedre tage stilling til, hvilken babyalarm du skal købe.
Du kan læse meget mere om, hvad de forskellige modeller fra Neonate kan, og hvorfor de er så gode. Få svar på alle dine spørgsmål i denne guide.
Indholdsfortegnelse
- Neonate BC-5800D Babyalarm
- Neonate BC-6500D Babyalarm
- Neonate BC-8000DV Babyalarm
- Sådan vælger du den rigtige Neonate babyalarm
- Hvad er Neonate?
- Hvilken Neonate babyalarm er bedst?
- Hvorfor er det en god idé at købe Neonate?
- Kan man skrue op og ned for følsomheden på babyenheden?
- Hvorfor er Neonate babyalarmer populære?
- Fordele ved Neonate babyalarmer
- Tips til Neonate batterier
- Find Neonate babyalarm på tilbud
- Ofte stillede spørgsmål
Neonate BC-5800D Babyalarm
Derfor anbefaler vi BC-5800D: En glimrende og fantastisk babyalarm, hvor du får de mest klassiske funktioner. Temperaturmåling, god lydkvalitet og attraktiv prisklasse.
BC-5800D er en digital babyalarm, som kommer med en forældreenhed og babyenhed. Der er ladestationer til begge alarmer, så du nemt kan oplade dem, når behovet opstår. Du kan altid følge med i status på batterierne på skærmen.
Der følger stropper med, så du kan hænge babyalarmen om halsen. Det kan gøre det nemmere, at du ikke kommer til at lægge den i lommen eller lægge den et sted og glemme den. Du har med garanti set andre forældre have en babyalarm hængende om halsen. Det er virkelig praktisk!
Displayet viser blandt andet grader fra babyenheden, om der er for koldt eller varmt hos dit barn. Du har mulighed for at indstille graderne ved at holde prikken inde, som er menuen. På den måde kan du få en alarm, hvis temperaturen er under eller over det angivne niveau.
Du kan tilkøbe et monteringskit, så du kan montere babyenheden i kalechen på din barnevogn. På den måde er babyalarmen ude af babyens hænder, og så har du altid styr på, hvor babyalarmen er. Monteringssættet er også genialt, hvis du vil have babyalarmen sat fast i tremmesengen.
Der er mange fordele ved denne babyalarm. Den fungerer helt fantastisk, har en lille størrelse og til en rigtig god pris. Størrelsen gør, at den er nem at have med dig i tasken. Desuden betyder den handy størrelse også, at det føles meget let at have forældreenheden rundt om halsen, når dit barn sover.
Hvordan parrer man forældreenheden med babyenheden på BC5800D babyalarmen?
Hvis du ønsker at parre modellerne, skal du først og fremmest slukke for begge enheder. Start med forældreenheden: På denne model skal du holde ‘+’ knappen inde og tænde for forældreenheden på samme tid. Når der står ‘PAIR’ på skærmen, kan du slippe for ‘+’ knappen og gøre det samme med babyenheden.
Nu skal du trykke på knappen med prikken for at bekræfte dit valg. Den bekræfter ved at sige to bip-lyde. Når du har parret babyalarmerne, skal du slukke for dem og tænde for dem igen.
Specifikationer:
- Rækkevidde: 800 meter.
- Opladere medfølger.
- Batterilevetid: Op til 200 timer.
- Temperatur med alarm.
- Digital babyalarm.
- Forælder- og babyenhed.
Neonate BC-6500D Babyalarm
Derfor anbefaler vi BC-6500D: Denne alarm er populær, fordi det er en bestseller og testvinder (2018). Den er udstyret med de smarteste funktioner og er en genial babyalarm.
BC-6500D er en babyalarm med forældreenhed og babyenhed, og der medfølger en monteringskit, så du slipper for at købe den ved siden af. Det er en af de bedstsælgende babyalarmer, fordi det netop er meget praktisk, at monteringsdelen følger med. Den er fysisk større end 5800D, og du har mulighed for at tilkøbe flere babyenheder, hvis du har flere børn, der skal sove samtidig. Du har mulighed for at sætte op til tre babyenheder på. Det giver derfor rigtig god mening at vælge denne babyalarm, hvis du venter eller har tvillinger.
‘Baby 1’ er navnet på den babyalarm, der er koblet til det navn. Den har altid det blå lys. De øvrige ‘Baby 2’ og ‘Baby 3’ har henholdsvis grønne og røde farver. Lyset viser hvilket barn, der siger noget. Babyalarmen kan kun gengive en lyd ad gangen, så hvis der er flere babyer, der siger noget på samme tid, vil den altid favorisere ‘Baby 1’. Hvis der er flere babyer, der siger noget, vil farverne blinke. Du skifter mellem enhederne på BU-knappen i siden.
Det vil altså sige: Hvis du har flere babyenheder tilkoblet, og der kun er et barn, der siger noget, vil forældreenheden selv slå over. Er der flere babyer, der siger noget, vil den altid favorisere ‘Baby 1’. Hvis der er to eller tre, der siger noget samtidig, så skal du selv skifte over på ‘Baby 2’ eller ‘Baby 3’ ved at trykke på ‘BU #” knappen. Det er i virkeligheden super simpelt, og du vil hurtigt finde ud af det.
Neonate BC-6500D babyalarm har timer på, så du kan time, hvor længe dit barn sover. Det kan være en hjælp for mange forældre, som mister tidsfornemmelsen eller laver noget andet og ikke kan huske det. Så har du den fordel ved denne babyalarm, at den timer og registrerer lurene. I siden på babyalarmen har du mulighed for at tænde for timer-funktionen, men ellers starter den af sig selv.
På denne babyalarm er der mulighed for talk-back funktionen. Det minder om en walkietalkie. Hvis du undrer dig over, hvad man bruger den funktion til? Det er til at berolige barnet. Hvis dit barn eksempelvis er ked af det i barnevognen i haven eller nede i gården, har du mulighed for at snakke og trøste barnet via denne funktion, indtil du er fysisk hos barnet. Det er en helt fantastisk babyalarm.
Hvordan parrer man forældreenheden med babyenheden på BC-6500D babyalarmen?
- Start med at slukke forældreenhed og babyenhed.
- Tag først fat i forældreenheden.
- Du parrer forældreenheden med babyenheden ved at holde ‘BU#’ knappen inde samtidig med, at du tænder for den.
- Når du gør det, vil der komme et ‘P’ frem på skærmen. Der vil stå ‘PAIR’.
- Nu skal du gøre det samme med babyenheden, hvor knappen hedder ‘Timer’ i stedet for ‘BU’.
- Hold ‘timer’ knappen inde og tænd for babyenheden, og så vil der også stå ‘P’ for ‘PAIR’ på babyenhedens skærm.
- Vælg hvilket nummer (1,2,3) babyenheden skal være.
- Tryk på M knappen for at bekræfte dit valg, så den stopper med at blinke og siger to biplyde.
- Nu kan du slukke for enhederne og tænde igen. De er hermed parret.
Vær opmærksom på: Hvis du skal parre flere babyenheder, skal du parre dem alle på samme tid og huske at slukke og tænde. Du skal altså ikke parre babyenhederne en ad gangen.
Specifikationer:
- Rækkevidde: Op til 800 meter.
- Lav stråling: Max 20 mW.
- Batterikapacitet: Op til 200 timer.
- Kan tilkobles 3 babyenheder.
- Inklusiv monteringssæt.
- 2 x opladningsstationer.
Neonate BC-8000DV Babyalarm
Derfor anbefaler vi BC-8000DV: Enestående babyalarm med video fra Neonate, som er super let at gå til og har fantastiske egenskaber, der letter din hverdag.
Ønsker du mulighed for at se dit barn, når barnet sover? Så er BC-8000DV det rette valg for dig. BC-8000DV er den eneste babyalarm fra Neonate, hvor der er mulighed for video. Det kan du have brug for forskellige årsager, men det kan også være, at du som helt nybagt forælder har behov for at se dit barn og følge med, hvis barnet reagerer eller er ked af det.
Alarmerne kan stå selv, men der følger også monteringskit med, så du kan hænge den i barnevognens kaleche, sætte den fast på tremmesengen eller hvor du har behovet for at filme dit barn. Det kan eksempelvis være, hvis dit barn har nogle udfordringer, der gør, at det er rart at kunne holde øje med dit barn.
Der er mange forældre, der varmt kan anbefale denne babyalarm og har gode erfaringer med videofunktionen. Så hvis du overvejer en babyalarm med video, kan det være en god idé at købe denne fra Neonate.
En stor fordel ved babyalarmen er, at den har batteri, og du har mulighed for at tage babyalarmen med udenfor. Der er andre babyalarmer med video på markedet, der kun er beregnet til at bruges indendørs og skal derfor være i strømstik. Hvis de har batteri, er det kortvarigt, at de kan undvære strøm. Derfor er denne babyalarm helt genial, hvis dit behov er, at dit barn også skal sove udenfor i barnevognen.
Et trick til at spare batteri er, at du kan indstille babyalarmen til kun at vise billede, når dit barn rent faktisk siger noget. Babyalarmen fungerer rigtig godt i mørke, fordi den har 8 infrarøde lamper, der gør, at den filmer rigtig godt i barnevognen eller på et mørkt værelse.
I denne babyalarm har du også mulighed for at tilkoble flere babyenheder, og du kan sætte helt op til fire babyenheder. Den har en batterilevetid på 25 timer.
Et fun fact omkring denne babyalarm er, at den ikke kun købes af forældre til børn. Det er også et populært køb hos hundeejere, der har fået hvalpe. På den måde er det lettere at følge med i, hvad hvalpene laver om natten.
Køb babyalarmen nuSpecifikationer:
- Digitale og trådløse babyalarmer.
- Batteritid: Op til 25 timer.
- Videosignal: 300 meter.
- Rækkevidde: 800 m.
- Har zoomfunktion.
- Synlig i mørke.
Sådan vælger du den rigtige Neonate babyalarm
Det kan være svært at vælge, hvilken babyalarm der passer lige præcis hjemme hos dig, men det, der kan hjælpe dig på vej, er at finde ud af, hvad dit behov er. Du skal nemlig vælge den babyalarm, der passer til dig og dine behov.
Men hvordan er babyalarmerne forskellige? Og er det bedst at vælge en babyalarm med video? Hvilke funktioner bliver du glad for? Og hvilke funktioner kan du undvære? Du kan lettest finde ud af, hvilken Neonate babyalarm du skal vælge ved at stille dig selv disse spørgsmål.
Først og fremmest kan du finde ud af, om du ønsker en babyalarm med lyd eller kamera: Det kommer eksempelvis an på, om du har behov for at overvåge dit barn eller sagtens kan undvære video-funktionen på babyalarmen. På den måde kan du hurtigt finde ud af, om du skal til- eller fravælge BC-800DV babyalarmen fra Neonate.
Grunden til, at mange forældre synes, at babyalarmen er et must, er, fordi babyalarmen registrerer med det samme, når dit barn siger en lyd eller er ked af det. Det er en kæmpe fordel, hvis dit barn skal sove lure i barnevognen, så du slipper for at rende frem og tilbage til barnevognen. Og i øvrigt slipper du for at risikere at vække dit barn, når du tjekker til barnet.
Det er ikke unormalt, hvis du mister overblikket, når du skal vælge babyalarm. For mulighederne er mange, og der bliver hele tiden udviklet nye smarte funktioner til babyalarmerne. Det vigtigste er, at du tager udgangspunkt i dine behov og finder frem til, hvad der betyder mest for dig.
Ønsker du at se et større udvalg af Neonate babyalarmer, kan du klikke på knappen nedenfor og se sortimentet hos Jollyroom. På siden kan du desuden tjekke priserne, så du kan sammenligne priserne og finde ud af, hvilken babyalarm der passer til dit budget.
Se udvalget nuHvad er Neonate?
Neonate er et populært norsk mærke, som er skabt af en nybagt far. Han efterlyste selv den bedste og mest brugervenlige babyalarm, men da hans søgen ikke førte ham nogle vegne, måtte han selv udvikle og producere den. På den måde opstod de fantastiske babyalarmer.
Babyalarmerne findes i et hav af forskellige varianter med unikke og intelligente funktioner. Derfor findes babyalarmerne i prisklasser, der spænder bredt, så du sagtens kan finde en babyalarm, der passer til dit budget. Neonate er af de bedstsælgende babyalarmer i Danmark og har været det i mange år.
Er du i tvivl om, hvilket mærke du skal gå efter, vil de fleste forældre anbefale Neonate. Det er et mærke, som du kan stole trygt på og lever op til forventningerne i forhold til kvalitet og design. De er brugervenlige at betjene, så uanset om du er en IT-haj eller ej, vil du nemt kunne bruge disse babyalarmer.
Læs også:
Weekendseng guide.
Hvilken Neonate babyalarm er bedst?
Den bedste babyalarm er den, som opfylder dine behov i forhold til funktioner og budget. Der findes nemlig en række Neonate modeller med forskellige egenskaber og prisklasser. Det giver sig selv, men jo flere smarte funktioner babyalarmen har, jo dyrere vil babyalarmen være.
Derfor er det op til dig at fastlægge dine kriterier, så du bedre kan filtrere i valgmulighederne og finde den babyalarm, der vil passe til dig. Du kan først og fremmest overveje, om babyalarmen skal være med lyd eller video. Vælger du en babyalarm med kamera, kan du overvåge dit barn, når barnet sover i barnevognen eller tremmesengen. Der kan være forskellige årsager til, at du ønsker at tjekke til barnet undervejs, og derfor vil BC-8000DV babyalarmen være det bedste valg for dig.
Det er dog ikke et must at have en babyalarm med kamera. De fleste vælger de klassiske babyalarmer med lyd, som modellerne BC-5800D og BC-6500D er fantastiske eksemplarer på. Disse babyalarmer kan du vælge mellem ved at overveje, hvad du ikke kan undvære.
BC-5800D lever op til de flestes behov, fordi den er billigst og har klassiske features såsom temperatur, batteristatus og er god til at registrere lyden, når der er bevægelse hos dit barn. Den er perfekt til dig, som har et barn, der skal overvåges.
BC-6500D er lidt dyrere, fordi den har flere smarte funktioner. På denne babyalarm kan du time dit barns lur, bruge talk-back funktionen og tilkoble flere babyenheder. Den er rigtig god, hvis du skal holde øje med flere børn samtidig.
Alle Neonate babyalarmerne har forældre rigtig gode erfaringer med, så det kommer an på, hvad dit behov er. Den bedste babyalarm er derfor den, som dækker dine behov og ikke nødvendigvis den babyalarm, som er dyrest på markedet. I så fald kan du hurtigt komme til at betale mange penge for nogle funktioner, som du ikke kommer til at bruge.
Hvorfor er det en god idé at købe Neonate?
Babyalarmerne fra Neonate er et sikkert og klassisk valg, fordi de fungerer, som de skal og lever op til forældres forventninger. Det er virkelig gode kvalitetsprodukter, der har en god lyd og geniale funktioner, der gør livet nemmere som småbørnsfamilie.
En af grundene til at mange forældre vælger Neonate babyalarm er på grund af den lange batterilevetid. På babyalarmerne med lyd har babyalarmerne en batterikapacitet op til 200 timer i standby. Det er virkelig meget, hvis du sammenligner det med andre producenter. Selv med babyalarmen med video (BC-800DV), der har op til 25 timer, er lang tid taget i betragtning af, at den filmer dit barn i den tid, som den er i brug.
Den lange batteritid betyder, at mange forældre kan bruge babyalarmerne i flere uger uden at oplade dem. Det er virkelig en fordel, at du slipper for at oplade babyalarmerne mellem hver lur, så du altid kan bruge babyalarmerne, når behovet er der.
Derudover finder du et stort udvalg fra Neonate, så du kan finde nøjagtig den babyalarm, der passer til dit behov og budget. Nogle forældre synes, at nogle af funktionerne ved de dyrere babyalarmer er mere “nice to have” end et “must have”, og derfor kan du sagtens vælge en billigere babyalarm fra Neonate.
Der findes nemlig endda babyalarmer uden display, hvis du bare vil have muligheden for at høre, når dit barn siger noget fra barnevognen eller værelset. Det er derfor meget forskelligt hvad forældres behov er, og derfor skal du vælge den babyalarm, der passer til dine ønsker.
Det er altså muligheden for at vælge mellem de forskellige modeller, den høje kvalitet på lyd og billede, den lange batterilevetid og de geniale funktioner, der gør Neonate babyalarmen til et godt valg.
Læs også:
Bedste bedside crib.
Kan man skrue op og ned for følsomheden på babyenheden?
Du kan ændre på følsomheden og rækkevidden på babyenheden ved at trykke på “+ og -” knapperne. På forældreenheden er “+ og -” funktionerne volumen. Det vil sige lydstyrken.
Babyalarmerne er rigtig gode til at registrere lyd, og derfor er det en god idé at undlade at have babyenheden i fodenden i barnevognen eller sengen, når dit barn sover. På den måde slipper du for, at dit barn eksempelvis kommer til at sparke til babyenheden eller registrerer hver gang dit barn bevæger benene.
Sørg for at tilpasse lydniveauet på forældreenheden, så du slipper for at få et chok, hvis lydstyrken er for høj i forhold til følsomheden på babyalarmen. Det er små detaljer, som er nemme at justere.
Hvorfor er Neonate babyalarmer populære?
Der er ingen tvivl om, at Neonate babyalarmer er populære. Du har med garanti været i mødregruppen, på besøg hos venner eller været til nogle sammenkomster, hvor der har været forældre med en Neonate forældreenhed rundt om halsen. Du vælger Neonate, fordi du går med det sikre valg med en babyalarm, der virker, som den skal.
Neonate er super brugervenlige, så du nemt kan ændre i indstillingerne og tilpasse dem dine behov. De har en virkelig lang batterilevetid og garanti på de genopladelige batterier, så du ikke skal oplade dem i tide og utide. Lydkvaliteten er virkelig god, og babyalarmerne er særdeles robuste. Det vil sige, at de kan godt holde til, at dit barn kommer til at tabe dem.
De har en lang rækkevidde og er med lav stråling, så du ikke skal bekymre dig om disse ting, når du bruger de digitale babyalarmer. Hvis du skal overvåge flere børn, der sover samtidigt, kan du koble babyenhederne til den samme forældreenhed, så du er fri for at have mange forskellige babyalarmer liggende.
De får virkelig gode anmeldelser og anbefales varmt af andre forældre. Det er ikke usædvanligt, at der stadig er forældre, der har nogle helt gamle Neonate modeller. Det skyldes, at de virkelig kan bruges i mange år og er solide i kvaliteten. Det er en kæmpe fordel, at du har mulighed for at købe reservedele, hvis du eksempelvis mister en babyenhed eller skal have udskiftet et ældre batteri. Det er med til at forlænge babyalarmernes levetid.
Mange forældre synes desuden, at det er virkelig rart, at babyalarmen kan time luren. På den måde kan du hurtigere få et overblik over dit barns rytme og tracke luren, så du ikke selv skal gå og tænke over, hvor længe luren mon har varet. Det er dog forskelligt fra forælder til forælder, hvorvidt denne funktion er vigtig eller ej, men den kan anbefales.
Neonate babyalarmerne ligger solidt på markedet, fordi de er testvindende og i fantastisk kvalitet. De fungerer bare, og det er en rigtig god investering med en Neonate babyalarm.
Fordele ved Neonate babyalarmer
Der er mange fordele ved babyalarmerne fra Neonate. Den største er helt sikkert udvalget af forskellige modeller, så du kan vælge nøjagtig den alarm, der passer til dit behov og budget. Det gør, at du eksempelvis ikke skal bruge ekstra penge på funktioner, som du sagtens kan undvære.
- Lang rækkevidde: En rækkevidde op til 800 meter er fantastisk.
- Genopladelige batterier: Batterierne er genopladelige, kan bruges op til 200 timer og kan udskiftes, hvis behovet skulle opstå efter nogle års brug.
- Temperaturmåler: Det er en lettelse for mange forældre at have mulighed for at overvåge temperaturen og holde øje med, om barnet har det for varmt eller for koldt.
- Geniale funktioner: Har du lyst til en babyalarm med smarte funktioner såsom kamera, “talk back”, timer eller mulighed for at tilkoble flere enheder, kan du finde Neonate modeller, der imødekommer disse behov.
- Høj kvalitet: Neonate forbindes med robuste babyalarmer i fantastisk kvalitet og god lyd.
Tips til Neonate batterier
Neonate tilbyder to års garanti på batterierne, så nedenstående gælder kun på batterier, der er ældre end to år gamle. Er batterierne yngre end to år, er det en reklamationssag.
Oplever du, at din babyalarm holder dårligt på strømmen?
Hvis du har en babyalarm med et batteri, der aflader hurtigere end batteriet på den anden babyalarm, er det som regel på grund af vejret. Det er oftest batteriet på babyenheden, der aflader hurtigere end forældreenheden, fordi det er den, som placeres i barnevognen udenfor. De kølige temperaturer medvirker til, at batterier aflader hurtigere, end de gør om sommeren.
Du kan hjælpe det på vej ved at bytte batterierne rundt. Det vil sige, at du kan jævne fordelingen, så de bliver tæret på lige, om det er den ene eller den anden babyalarm. Du skifter batterierne ved at slukke for babyalarmerne, tage dækslet af og tage batterierne ud af babyalarmen. Det er helt normalt, hvis du skal bruge lidt kræfter på at hive stikket ud, fordi det sidder godt fast.
Står du i en situation, hvor dit batteri er helt dødt eller ikke kan holde batteri i babyenheden?
I dette tilfælde kan du bytte batterierne rundt. Det vil sige, at det døde batteri kan placeres i forældreenheden. Forældreenheden kan nemlig altid stå i strømstik, så den kan du have stående indenfor i stik og bruge alarmen på den måde.
Og det gælder også, selvom batteriet ikke længere virker, fordi der bare kommer strøm til forældreenheden igennem stikket. Det vil sige, at det velfungerende batteri bruges i babyenheden, så dit barn stadig kan sove gode lure i barnevognen. Du har dog altid mulighed for at købe batterier som reservedele.
Du kan i øvrigt finde din babyalarms serienummer ved at vippe batteriet ud af babyalarmen. Hvis du køber babyalarmen fra ny, har forældreenheden og babyenheden samme serienummer. Køber du senere en reservedel eller ekstra enhed, vil babyalarmerne have forskellige serienumre.
Læs også:
Puslepude guide.
Find Neonate babyalarm på tilbud
Du kan finde et stort udvalg af Neonate babyalarmer på tilbud hos Jollyroom. Der findes et hav af forskellige modeller, så du kan vælge den babyalarm, der lever op til dine ønsker og behov.
Babyalarmerne fra Neonate findes ofte på tilbud, så du kan helt sikkert være heldig at finde nogle babyalarmer på tilbud netop nu. Du kan klikke på knappen herunder og se, om din favorit er på udsalg lige nu:
Se tilbud nuOfte stillede spørgsmål
Hvilken Neonate babyalarm?
Du skal vælge den Neonate babyalarm, der passer til dine behov og dit budget. Læs denne guide og bliv klogere på, hvilke funktioner du ikke kan undvære. På den kan du vælge den rigtige babyalarm til dit behov.
Hvor langt rækker en Neonate babyalarm?
Både BC-5800D, BC-6500D og BC-8000DV har en lang rækkevidde på 800 meter. Det er en rigtig lang rækkevidde, som er mere end rigeligt til de flestes behov.
Hvordan parrer man Neonate?
Du kan i denne guide læse mere om, hvordan du parrer Neonate babyalarmerne, så babyenheden passer til forældreenheden. Det er super nemt og ligetil!
Kommentarer
Efterlad en kommentar